Slip angst og stress
find ro og styrk dit mentale velvære
Kæmper du ofte med følelser af angst og generaliseret angst, der forbruger dine tanker og følelser?
Og føler du dig fortabt og overvældet, mens angsten overtager dit liv?
Angsten behøver ikke at hindre dig i at leve fuldt og frit. Du fortjener at opleve ro og lykke.
Tag det første skridt mod en lysere og mere fredelig fremtid og lad Tanketid guide dig på vejen mod at håndtere og overvinde din angst.
Hvad er angst
Angst er en helt naturlig reaktion, som igangsættes, når noget opleves farligt. Angsten sikrer, at du kan handle hurtigt, tænke klart, klar til at tage aktion – alt sammen for at passe på dig og sikre din overlevelse. Derfor har vi alle erfaringer med angsten.
Problemet er blot, hvis din krop (dit nervesystem) laver fejlfortolkninger – så angsten bliver udløst. Fx i hverdagssituationer såsom at møde nye mennesker eller tage med toget. Så belaster angsten dit system og kan give dig stress og depression.
Der er flere forskellige typer af angst såsom social angst, generaliseret angst, panikangst, fobier.
“Angst kan føles som en tung byrde, der holder dig tilbage fra at leve fuldt ud”
Symptomer på angst
Angst er en individuel oplevelse, og kan derfor påvirke mennesker på vidt forskellige måder. Symptomerne kan variere i både intensitet og type, og hvad én person oplever, kan være meget forskelligt fra en andens erfaring. For nogle kan angst være en mild bekymring, mens det for andre kan føre til stærke fysiske og følelsesmæssige reaktioner. Det er derfor vigtigt at forstå, at angst ikke er en ensartet oplevelse – den kan komme til udtryk på mange måder, og derfor kræver den også en personlig tilgang til behandling og støtte.
Nedenfor er oplistet hyppige symptomer:
- Vedvarende bekymring / frygt
- Hjertebanken / hurtig puls
- Åndedrætsbesvær/åndenød
- Svimmelhed
- Svedeture
- Irritabilitet
- Nervøsitet
- Problemer med at koncentrere sig
- Uro / rastløshed
- Søvnforstyrrelser / søvnløshed
- Fordøjelsesproblemer såsom kvalme eller mavesmerter
Nedenfor er oplistet ikke så kendte symptomer:
- Hyppige gaben
- Klump i halsen
- Tørhed i munden
- Kroniske fordøjelsesproblemer (ex irritabel tyktarm, diarre)
- Overopmærksomhed på kropsfornemmelser
- Skyldfølelse
- Over irritabilitet
- Overraskende og pludselige følelsesudbrud
- Perfektionisme
“Livet behøver ikke være præget af konstant bekymring og frygt”
Arbejdet med angst
Angstreaktioner kan være voldsomme og ubehagelige og for nogle invaliderende.
I Tanketid hjælper jeg dig med at bryde fri og genoprette balancen i dit sind og krop med forløb, der tager udgangspunkt i dig og dit liv, din fine hjernes arbejde og dit nervestem. Derfor er alle forløb unikke og tilpasses den enkelte. Jeg kan faktisk hjælpe dig.